Børnerådets anbefalinger til plejefamilieområdet

Anbragte børn svigtes dobbelt. Først af deres biologiske forældre og derefter af samfundet, når det ikke formår at sikre dem et godt alternativ. Det var konklusionen i den politiske aftale Børnene Først i 2021. For at sikre højere kvalitet i anbringelserne besluttede man, at der skulle udarbejdes en plejefamiliereform, som blandt andet skulle fokusere på plejefamiliernes vilkår og rammer.

Børnerådet ser også et klart behov for at skabe mere kvalitet i anbringelser. For Børnerådet ligger nøglen til at forbedre kvaliteten for børnene i, at politikerne stiller skarpt både på plejefamiliernes rammer og på anbringelsesområdet som helhed. Herunder præsenteres Børnerådets anbefalinger til plejefamiliereformen. Anbefalingerne står på Børnerådets egen kvalitative undersøgelse af plejebørns oplevelser inde fra plejefamilien, viden på området og erfaringer fra praksis

.

Børnerådet ser med bekymring på det faldende antal plejefamilier

Siden 2014 er antallet af plejefamilier faldet med 20 %

. Andelen af anbragte i plejefamilier har siden 2019 været faldende

, hvorfor man nu ser en øget institutionalisering af anbragte børn og unge. Sammenlignet med Norge og Sverige, halter Danmark bagefter. Tilbage i 2019 var 66,1 % af anbragte børn placeret i plejefamilier, mens det i Norge og Sverige var henholdsvis 83,3 % og 82,2 %

. I 2023 var andelen i Danmark faldet til 62,7 %

. Og det er et problem, når plejefamilier er det anbringelsestilbud, hvor børn oftest oplever tryghed og hjemlighed. Alligevel falder antallet af plejefamilier.

Børnerådet mener, at denne udvikling både kan og skal vendes. Plejefamilier skal have en mere stabil og forudsigelig aflønning og have adgang til uddannelse, støtte og supervision i langt højere omfang end i dag.