Open menu Close menu

Børnerådet har indsendt sine input i en List of Issues-rapport til FN’s Børnekomité. Rapporten er et vigtigt bidrag til den proces, hvor Danmark cirka hvert femte år bliver eksamineret i, hvordan Danmark lever op til Børnekonventionen.

Selvom Danmark har stærke forudsætninger for at sikre børns rettigheder, er der områder, hvor vi halter bagefter.

Manglende inkorporering af Børnekonventionen

Danmark har endnu ikke inkorporeret Børnekonventionen i dansk lovgivning. Det fremhæver Børnerådet i rapporten.

Komitéen anbefalede også inkorporering i 2017, men intet er sket. Imens har vores nordiske naboer Norge, Sverige, Finland og Island allerede gjort det.

Oppositionspartier i Danmark har ellers fremsat forslag om inkorporering, dog uden regeringens opbakning.

Derfor stiller Børnerådet et centralt spørgsmål til regeringen: Hvordan vil regeringen sikre overholdelse af Børnekonventionen, hvis den fortsat ikke har til hensigt at inkorporere den fuldt ud i dansk lovgivning?

Andre områder, hvor børns rettigheder er under pres

Ud over spørgsmålet om inkorporering peger rapporten på en række andre væsentlige problemområder:

  • Der er politiske ønsker om at åbne op for øget brug af fysisk magt over for børn i skolen.
  • Ungdomskriminalitetsnævnet er ikke baseret på børns rettigheder.
  • Det familieretlige system har store strukturelle og rettighedsmæssige udfordringer.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Børns rettigheder

Kronik: Børnerådet: Drømmen om en familie må aldrig veje tungere end barnets ret til identitet

Drømmen om en familie kan være stærk. Ønsket om et barn kan fylde så meget, at man uforvarende går på kompromis med det ufødte barns rettigheder.
Børns rettigheder

2025 er snart slut. Men har børnene noget at fejre?

Julen står for døren. Det er børnenes fest. Men er der egentlig noget at fejre, når vi ser på børns rettigheder i Danmark i dag? Vi vil jo alle gerne påstå, at Danmark er et godt land at være barn i. Spørgsmålet er, om vi politisk handler derefter.
Børns rettigheder

Takstlofter må ikke sætte loft over børns rettigheder

Børnerådets bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen, fastholdelse af den nuværende refusionsperiode på herbergområdet, loft over taksterne for krisecentre og herberger m.v. samt indførelse af krav om driftsaftale for private herberger m.v.).
Børns rettigheder

Gode intentioner i pålæg af forpligtende kommunale samarbejder – men løsningerne skal være bæredygtige

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om forpligtende kommunale samarbejder (mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet).